Jeg er klar til at tage ansvar og engagere mig i kommunalpolitik

Jeg har altid interesseret mig meget for det samfund jeg er en del af. Det gælder både lokalt, nationalt og internationalt.

De sidste 7 år har jeg siddet i skolebestyrelsen på Vildbjerg skole, og den indsigt jeg har fået herigennem, er en af årsagerne til at jeg stiller op til kommunalvalget.

Herning Kommune er et godt sted at bo, men jeg tror på at vi kan blive bedre endnu, derfor vil jeg arbejde for at vi:

– tiltrækker endnu flere uddannelser til kommunen
– bliver Danmarks førende produktionskommune
– øger bosætningen i hele kommune
– tager initiativer som giver mere liv i de mindre lokalsamfund


En yngre stemme i Vildbjerg

Vildbjergs Venstrevælgerforening kan til hvert kommunalvalg stille med tre kandidater. Det gør vi også til det kommende valg og jeg er super glad for at være valgt til en af de tre kandidater.